Bizonia
Studio






Ingrid Kæseler
Momentum Flux
27 oktober - 24 november 2012

Bizonia Studio
Howitzvej 25
2000 Frederiksberg
www.bizonia.dk









Momentum Flux, 2012, akryl på aluminium og gaze, 250x240 cm







'Momentum Flux' installations view







'Momentum Flux' installations view






Radiant Fringe #1, Unfolds #1 og #2,
2012, akryl på aluminium og gaze, 180 x 60 cm






Reflector #2, #3 og #4,
2012, akryl på aluminium og gaze, 100 x 70 cm






Radiant Fringe #1,
2012, akryl på aluminium og gaze, 180 x 60 cm






Unfolds #1,
2012, akryl på aluminium og gaze, lynlås, 180 x 60 cm






Unfolds #2,
2012, akryl på aluminium og gaze, lynlås, 180 x 60 cm






Radiant Fringe #2,
2012, akryl på aluminium og gaze, 180 x 60 cm




Foto: Torben Lenau



Udstillingen "Momentum Flux" fokuserer på det dynamiske møde mellem stabilitet og ustabilitet i en række værker, hvor farven er sat fri og løber ned af væggen eller er kapslet inde bag et tyndt hvidt slør. Fluktuationer mellem synligt og usynligt, åbenbart og skjult.
 
Værker er dækket af et koldt, hvidt slør, der omslutter dem helt. Sløret er gennemkrydset af linier, der danner et knapt synligt geometrisk mønster, præget ind i stoffet gennem systematiske foldninger; et krystallinsk slør, hvorunder alt er bevaret og intakt. Man kan knapt ane, hvad der ligger bag disse tusinde folder og kun en flænge han åbenbare, hvad der ligger under.
Sløret indikerer eksistensen af "en andethed" i "det samme" - noget dunkelt og gådefuldt, noget der er gået tabt eller befinder sig uden for rækkevidde og kun bliver synligt i glimt.
 
Overfor disse tilbageholdte og slørede værker, driver farven pågående ned af væggen. Som materiale bliver den frisat og ikke bundet til en afgrænset flade. Farven er uniform og udstrækkes i en fortsat graduering over hele væggen i en glidende tonerække. Faktisk ser man ikke ind i så meget andet end farve.
Striben og linien formidler farven. Som hos Piero Manzoni "The Infinite Line", ses linien som et nul, ikke et nul som slutningen, men som begyndelsen. En udvidelse i rum og en udvidelse i tid.
Bånd og striber er skåret ud i transparent gaze og individuelt dyppet i tyndtflydende maling og bliver således bløde, bøjelige og flydende. De kobles sammen side om side i bundter og stakke til søjler af farve. Flere og flere striber sættes sammen og forbindes. At lægge til medfører at lægge mere til. Hvad der er lagt til lægges til igen. Der opstår en ophobning, en mætning, en fyldthed, der skyller ned over væggen og ud mod beskueren.